SAGITTA 35

SPECIFICATIONS

BESKRIVELSE

Sagitta 35 er konstrueret af de navnkundige Sparkman & Stephens, som har mange velsejlende og berømmede både på samvittigheden. Oprindeligt bygget af Cadolius i Svendborg, senere hos Bianca Yacht, hvor den med tiden tog navneforandring til Bianca 36. Sagitta 35 er en meget solidt bygget båd og har derfor altid været populær som egentligt langtursbåd.Sejlegenskaberne er i top og båden er behagelig at være i, også i hård luft og høj Kattegat sø. Det er en super tryg båd, med hvilken man roligt kan tage sin familie ud og sejle. Masser og atter masser af stuveplads.Skønt og kæmpe cockpit, med masse af sol-liggeplads. Indretningen er gedin, hyggelig og overraskende rummelig og funktionel. Velfungerende både i havn og til søs. Hele 6 fuldlængde køjer, inkl. hundekøje som er god på kryds.Til styrbord L-formet pantry. Til bagbord klassisk navigationsplads og agten herfor stor stikkøje. Flot og meget hyggelig salon, med god plads til hele besætninger rundt om det store bord. Praktisk toilet med udtræksvask og rummelig forkahyt med én stor køje.Se original brochure herover/påhbs.dkSagitta 35 er robust og dog statelige og elegant i sit udseende.Hun ligger rank og flot på vandet, med sin smukke svanehæk.Udstyr: Sejl: Rullegenua og storsejl fra år 2008 – 2010. Sejl er i god stand. Motor Volvo Penta D1-30 /dec. 2006. Kan tørne. Propellen er 3-bladet – folde og vendbar fra omkring 2008. Vindror mrk. Aries fra 2009. 3 stk. ankre: 1 CQR, 1 Danfort samt et foldbart. Samt ca. 50 meter ankerkæde mm. Motor til ankerspil fremstår med tæring og formodes at være defekt. Redningsflåde mrk. Zodiac fra 2012.  (Skal selvfølgelig sikkerhedstjekkes, da dette ikke er foretaget siden landsætning). Gummibåd Zodiac fra ca. år 2008. Brandslukkere. Diverse oppustelige redningsveste i forskellige str. 4 batterier, der stadig bliver løbende opladt. Køleskab m. frostboks år 2009. Optimus komfur I ”slingreophæng”, samt elkogeplader der passer til. Inkl. div. Reservedele. Petroleumsovn ”ny” ubrugt. VHF radio. GPS-navigator årg? Selvstyrer. Sprayhood og Kaleche år 2008. Indvendige hynder alle fra år 2011. ”Komplet” stentøjsstel B&G til 6 personer, der passer til bådens originale opbevaringsudskæring, samt Pantrybestik.Fast bund i Cockpit, samt teakdæk fra Humlebæk bådeværft ca.2003.Vinterbukke fra NordbjergVinterstativ. Diverse taljer, Blokke, reb mm. Løbende fornyet.Derudover er der div. reservedele til lanterner, spande og søkort. Fik i firserne lavet osmose på værft.Båden har efter dødsfald stået på land de sidste 4 år, og trænger derfor til vedligehold, rengøring og generel opstart/reparation. Båden sælges som reparationsobjekt og delvist dødsbo, uden ansvar for sælger. Står på land hos sælger privat ved Hals i Ålborg. Masten ligger i mastehus i nærliggende havn. Fotos er fra oktober 2018. Båden har kun haft to ejere fra ny, begge piloter i forsvaret.

DEL BÅDEN HER

Tilmeld Nyhedsbrev

CVR 17790242

© Copyright – All rights reserved.

Til top